Mændene i mørket

Lyt til artiklen

Det vakte genlyd, da dokumentarudsendelsen 'De pædofile danskere' i efteråret 2000 rullede over tv-skærmene: Igennem et års tid havde journalist Jacob Billing systematisk infiltreret Danish Pedophile Association (i daglig tale kaldet Pædofilgruppen) - som en anden amerikansk under cover-agent havde han minutiøst skabt sig en falsk identitet og iført skjult optageudstyr opnået adgang til foreningens lukkede møder. Forbløffende hurtigt var Billing blevet en del af Københavns pædofile 'inderkreds', og hans forhold til et par af Pædofilgruppens medlemmer nærmede sig noget, man i andre sammenhænge ville kalde for venskab. Mange læsere vil sikkert kunne genkalde sig de slørede mænds kompromitterende udsagn, de urovækkende billeder fra sexturismens Indien og - som udsendelsens måske største scoop - optrævlingen af, hvordan en svensk familiefar i årevis havde forsynet pædofile mænd med pornografiske fotografier af sin mindreårige datter. I 'Mænd i mørket' genfortæller Billing sin historie i mere ubunden form - og først og fremmest får læseren her mulighed for et indblik i hans sjælelige kvaler under det lange og krævende forløb: Forfatteren var kort og godt på nippet til at gå eksistentielt i hundene, og efterhånden som hans alter ego trådte mere og mere i karakter, oparbejdede han selv et socialt kaos af druk, stoffer og et familieliv, som for længst havde overskredet sin smertegrænse. Mødet med de pædofile mænds verden vakte forståelig afsky og vrede, men udsendelsens koncept forlangte, at journalisten kunne identificere sig med sine informanter og som et minimum formåede at vække tillid og gøre gode miner til slet spil. Et dobbeltliv med indbyggede omkostninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her