0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når mor eller far bliver psykisk syg

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Indtil for ganske få år siden var børn af psykisk syge noget, man stort set ikke talte om - og i hvert fald ikke skrev bøger om. Børn var ofte overladt til sig selv og det spinkle netværk, der måtte være omkring familien. Selvom man ikke kunne undgå at kende deres eksistens - cirka 25 procent af de psykiatriske patienter har børn under 18 år - så var det sjældent, at man i voksenpsykiatrien gjorde noget for dem. Dette er imidlertid ved at ændre sig.

Oprettelse af distriktspsykiatriske centre og nedlæggelsen af senge har betydet, at en større del af den psykiatriske behandling foregår ambulant, og dette har medført et øget fokus på pårørende og her især på børn af de psykisk syge. Rundt om i landet er der blevet etableret udviklingsprojekter, og Psykiatrifonden har etableret en omfattende informationsvirksomhed om emnet. De har en bus, der kører rundt i landet og tilbyder undervisning til skoler og lignende.


Børn af psykisk syge bliver let overset af både psykiatrien og det sociale system, simpelthen fordi de af nød er blevet til små omsorgsfulde voksne, der passer på deres forældre og søskende. De bruger al deres energi på at holde sammen på familien og skjule dens problemer, hvilket selvfølgelig sker på bekostning af deres eget følelsesmæssige og sociale liv. Måske bliver de også overset af de professionelle behandlere, fordi disse har svært ved at vide, hvad de skal stille op med dem?

Karen Glistrup, der er socialrådgiver og familieterapeut, har i en årrække arbejdet med familiesamtaler som en støtteforanstaltning for disse børn. Hun har skrevet en overordentlig vigtig bog, der er gennemsyret af hendes