Antologien 'Demokrati mellem fortid og fremtid' er interessant læsning. Hvorfor? Fordi den er en 358 sider lang dokumentation af, hvordan den gruppe i samfundet, der bliver kaldt for alt fra 'venstreintellektuelle', 'politisk korrekte', 'idealister' og 'kulturradikale' til 'progressive', '68'ere', 'smagsdommere' og 'eksperter', har det netop nu. Og den har det ikke for godt, skulle nærværende anmelder hilse og sige. Humørbarometeret står på 'bitter'! Det kan man vel heller ikke fortænke gruppen i, vel? Her er en gruppe, som oplever sig som de store tabere i samfundsudviklingen. Og som derfor føler sig i deres gode ret til at brokke sig over det uretfærdige nederlag og vinderne: de neoliberale, der vandt dagsordenen efter Murens fald. De fremmedfjendske, populistiske kræfter, som forførte folket. Og de kommercielle, borgerlige medier, som understøttede hele denne højrepopulistiske bølge, der er i gang med at overskylle de progressives demokratiske landvindinger det seneste århundrede. Øv, øv og atter øv - sådan er grundtonen i bogen.
Øv, øv og atter øv ...
Lyt til artiklen
