Nomader er og har altid været interessante for os bofaste. De på en gang provokerer og fascinerer os, idet deres levevis sætter spørgsmålstegn ved de ideer om det gode liv, som vi tager for givet. De kaster nemlig vrag på fast ejendom, på hus og hjem som de naturlige objekter for investering af tid, arbejde og penge. Og med deres friere liv har de leveret stof til såvel foragt som beundrende frihedsdrømme, ligesom de under indtryk af vore dages øgede migration og globalisering har måttet lægge navn til både utopier og dystopier. Men længe før nogen begyndte at bebude, at vi alle snart bliver nomader, havde de vores opmærksomhed. I sidste del af 1800-tallet udgik ikke mindre end to ekspeditioner her fra Danmark til Centralasien under ledelse af premierløjtnant Ole Olufsen, de såkaldte to Pamirekspeditioner. De hjembragte en enestående samling af genstande til Nationalmuseet fra bønder og nomadefolk i fem områder af det nuværende Kirgisistan, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan. De to rejser fandt sted i 1896-97 og 1898-99, og da det etnografiske museum kort forinden var blevet indlemmet i Nationalmuseet, fik Olufsen en bestillingsliste med fra lederen af dette museum.
Opdagelsen af Centralasien
Lyt til artiklen
