Al magt til børnene

Lyt til artiklen

En fri og levende fantasi udgør et psykosocialt immunforsvar, og børn, som vokser op i underskud af sanselighed og kreativitet, risikerer at ende i forskellige former for misbrug og afhængighed. Omtrent så enkel er tesen hos læge og psykoterapeut Eckhard Schiffer, som i 'Frirum og fantasi' tordner mod skolevæsenets »sanselighedsunderskud« og underholdningsindustriens »mareridt af manipulation og udplyndring«, mod hverdagens overplanlægning og opdragelsens passivisering og evindelige præstationskrav. Med kærlig hilsen til bl.a. Donald W. Winnicott (og med forbilleder som Pippi Langstrømpe, Huckleberry Finn og Emil fra Lønneberg) indskærper dr. Schiffer nødvendigheden af frirum og tilflugtssteder - og argumenterer overbevisende for, hvordan fantasi, leg, eventyr, kunst- og naturoplevelser, intuition, tillid, nysgerrighed, sammenhold og moderate grader af civil opsætsighed tilsammen kan bygge farbare broer mellem lyst og realitet - hvordan reglementer og voksendressur ikke blot giver pæne og kedsommelige børn, men i sidste ende flytter ind i ungernes tilværelse som en destruktiv eksistentiel virus. »Vi har stadig megen ulydighed at lære!«, konstaterer forfatteren til slut. Og mon ikke han har ret?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her