Er man antisemit, når man kritiserer Israel? Medmindre man lider af galoperende paranoia, vil de fleste fornuftige mennesker, jøder eller ej, svare benægtende. Selvfølgelig må man da give staten Israel og dens til enhver tid siddende regering en dragt verbale prygl, hvis ikke man bryder sig om dens politik, enten man finder den for slap og eftergivende i forhold palæstinenserne og de arabiske nabostater, eller for uforsonlig og konfrontatorisk. Dette for tiden meget aktuelle spørgsmål er blandt de mange emner, den kendte fransk-jødiske filosof og forfatter Alain Finkielkraut kaster sig over i sin nyeste samling af essays 'L'imparfait du prèsent'. Selv om bogens knap 70 tekster berører alt mellem himmel og jord fra året 2001, er det især Finkielkrauts diskussion af grænserne mellem en legitim kritik af Israel og antisemitisme, som er værd at hæfte sig ved.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























