Inden for den sidste uges tid er udkommet store bøger om grafikeren Austin Grandjean, maleren Aksel Jørgensen og arkitekten Arne Jacobsens akvareller. Flotte fagbøger er jo julens bøger. Og i dette selskab putter bogen om 'Ungermann' sig lunt og med selvfølge. Det er fire rigtige elskere, der har været på spil. Halvdelen af dem kommer her fra huset, og det er vel rimeligt nok. Det er Søren Vinterberg og Ebbe Mørk. Mikael Wivel og Lars Dybdahl er de to andre. Endelig skriver datteren Line et smukt og renfærdigt portræt af 'Min far, Arne'. Man kan indvende, at fire elskere er tre for mange! Eller siger det mon noget om Ungermanns fantastiske spændvidde? Opdelingen er i hvert fald rimeligt klar, og der er forbløffende få gentagelser. Ebbe Mørk skriver om bladmanden, og Søren Vinterberg skriver om billedbøgerne samt - ikke mindst - tegneserien 'Hanne Hansen'. Indimellem tager Mikael Wivel sig af illustrationerne - sprogligt er han førsteelsker - og Lars Dybdahl skriver om plakaterne. Desværre som en brækket arm.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























