Uffe Ellemann-Jensen blev vel først kendt på at popularisere indviklede økonomiske detaljer i TV-avisen, så vi troede på, at han forstod dem - og vi efterfølgende selv kunne hævde at forstå. I dag - længe efter hans knap ti store år som 80'ernes drevne udenrigsminister - er det ikke økonomien, men EU og begrundelsen for unionens udvidelse, han vil have os til at forstå. Igen er manden en formidabel fortolker. Sjovt nok. Få ministre har vel fået en aura af selvsikkerhed og arrogance som Uffe Ellemann-Jensen. Det er der to ting at sige til. Dels kom 'Uffe' ligesom kun få ministre, deriblandt 'Anker' Jørgensen - som gerne kaldte Uffe for 'Ellerman' - på fornavn med både sine vælgere og sine modstandere. Dels ville Uffe formentlig være strid nok til at sige, at hvis ikke han skulle være selvsikker, hvem så? I hvert fald: Da Uffe voksede op, var Europa delt. Han var selv heldig at leve op i den frie del. Og han er klog nok til ikke alene at påskønne friheden, men også at fastholde den som sine demokratiske værdiers omdrejningspunkt. I denne bog spørger han, om vi har brugt de ti år siden Murens fald rigtigt, og om det vil lykkes at gennemføre den for-ikke-så-længe-siden helt utopiske idé om udvidelse af EU. Han er ikke i tvivl om, at de seneste ti år reelt har været forbløffende. Hvem havde i 1991 turdet hævde, at demokratierne i Øst- og Centraleuropa ville fungere i dag. At NATO ville have optaget en stribe af Warszawapagt-landene, og at de næste var på vej? Det var drømmerisk, men det blev virkeligt.
Uffes nye Europakort
Lyt til artiklen
