Selv Rasmus-modsat kan have en pointe

Lyt til artiklen

Noam Chomsky er gerne foragtet eller elsket. Den intellektuelle fredsbevægelse har elsket denne ild-sprudende Rasmus-modsat, som finsléb kritikken af USA's krig i Vietnam og siden altid har haft et syrligt argument imod moralen i USA's internationale engagement. Eller manglen på samme. Andre har læst Noam Chomsky som en ulidelig repræsentant for progressiv og professionel besserwissen. Begge modpoler vil vækkes af det seneste udspil fra den energiske provokatør, som selvfølgelig også er klar med sin egen analyse af terroren mod World Trade Center. Vel, »intet kan undskylde 11. septembers forbrydelser«, mener Chomsky. Men hør så: Chomsky vil kun anerkende USA som »et uskyldigt offer, hvis vi ser bort fra landets egne gerninger«. Så kører Chomsky-vognen igen. Nogle skal nok finde ham apologetisk på terroristernes vegne. Andre vil tage imod den pamfletagtige bog som den savnede sandhed om en stormagt, der uundgåeligt måtte syde i sine egne konspirationers fedt. Bogen er et hurtigt fletværk af interviews med den store sprogprofessor igennem det forgangne år, øjensynligt redigeret i den senere eftertankes klare lys. Mange spørgsmål er flade, de fleste svar er skarpe, det hele er hurtigt læst. Chomsky køber i hvert fald ingen amerikansk påstand om, at den aktuelle antiterrorkrig - som USA og vi andre stadig befinder os i - står mellem verdslige demokratier og religiøse fundmentalister. Ifølge Chomsky er »USA's folkelige kultur ét af verdens mest ekstremt religiøst fundamentalistiske samfund«. Og »bortset fra Taleban er den mest ekstremt fundamentalistiske stat i den arabiske verden Saudi-Arabien, der siden sin grundlæggelse har været en amerikansk lydstat«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her