»Det der sker når du vokser op i de dér twin peaky områder, det er at der ikke er noget terapeutisk apparat knyttet til din opvækst. Der er ikke nogen bufferzone af musikskoler og behandlere og velmenende voksne som kan narre dig til at spille pænt og ordentligt«. Fortæller Allan Olsen fra randområderne. »Musik er for mig, dér hvor man udfører ritualerne og kontakter kraften i naturen. Den er også det, man ikke kan sige. Det er dér, hvor det usynlige manifesterer sig. Musik er også bærer af energi - den kan hente energi et sted fra og bringe den et andet sted hen. Så kan den jo også indgyde mod og håb og tro - det er en fantastisk kraft«. Mener Majbritte Ulrikkeholm. »Man kan spørge: Solsorten - synger den for sin egen skyld eller for andres skyld? I det øjeblik man synger af sit hjertes fulde kraft, der er man ligesom solsorten«. Hævder Kim 'Blackbird' Larsen. Citaterne stammer fra bogen 'Alt hvad musikken kan'. Ti samtaler med danske musikere suppleret med den amerikanske Billy Cross, der kaster blikket udefra: »Der er ikke megen fælles dansk musikalsk identitet som I deler og er stolte af. Det stiller jo danske musikere og især sangskrivere i en mærkelig situation«. Det er en bog, man gerne citerer fra. For foruden de førnævnte har folk som Jens Unmack fra Love Shop, Martin Hall, Thomas Knak og Lars Lilholt alle spændende og prægnante ting at sige om musikkens væsen og dens betydning for netop dem. Teknomusikeren Thomas Knak taler om den nordiske tones kølige, eftertænksomme klang, Hall om kunstnerens mod, Unmack om at være sidste dages hellige i dansk rock og Lars Lilholt klogt om det ganske særlige at skulle være Lars Lilholt.