De dræbte seks millioner af os, men sandheden må de ikke få lov at dræbe«. Sådan svarede Primo Levi, den italiensk-jødiske forfatter, da han nogle få år før sin død blev spurgt af en britisk journalist, hvad der havde motiveret ham til at skrive om sin tid i koncentrationslejren i Auschwitz. En anden tidligere kz-fange, Simon Wiesenthal, skildrer i sin bog 'Morderne er blandt os', hvordan SS'erne hånligt fortalte fangerne, at skulle de være så heldige at overleve, ville ingen tro på dem: »Man vil sige, at det er den allierede propagandas overdrivelser og tro på os, der vil nægte alt, ikke på jer. Historien om kz-lejrene vil blive dikteret af os«. Den spådom har ikke holdt stik, men der er gjort adskillige forsøg på at indfri den. Og det hører desværre ikke fortiden til. Hvor lidt, vi end bryder os om det, foregår der en stadig mere intensiv kamp om tolkningen af holocaust. Det er udgangspunktet for 'Løgnens veje' skrevet af Jacques Blum og Eva Bøggild.
Kampen om holocaust
Lyt til artiklen
