Den islamiske verden er svag, fattig og uvidende. Det er hårde ord at læse på tryk, men de får en vis vægt, når de fremsættes af en mand, der kender Mellemøsten og dens væld af kulturer og religioner bedre end de fleste. Bernard Lewis, en højt respekteret professor i nærorientalske studier ved Princeton University, peger i sin nye bog på, at de islamiske samfund i Mellemøsten i dag er en skygge af fordums storhed. Væk er den majestætiske kultur, den politiske enhed, den religiøse tolerance og de naturvidenskabelige landvindinger, og ind er trådt lukkethed, ustabilitet, elendig økonomi og religiøs fundamentalisme. Sammenholdt med kristendommen har landene fra den islamiske civilisationskreds været ualmindelig skidt kørende de sidste par hundrede år. Næsten uanset hvad man har forsøgt for at redde sig ud af miseren, er det slået fejl eller har haft begrænset betydning. En stribe ydmygende nederlag på slagmarken, korruption, ineffektivitet og ensidig afhængighed af kun ét råstof (olie) samt autoritære eller direkte diktatoriske stater - det er i grove træk de triste kendsgerninger for Mellemøsten. Når en stor og imponerende civilisation først taber pusten og siden falder sammen, er det derfor naturligt at stille spørgsmålet: Hvad gik galt i islam og dets møde med Vesten?
Hvad gik galt?
Lyt til artiklen
