0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hajerne er begyndt at spise bøger

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nylig vakte det betydelig opsigt, at den svenske mediegigant Bonnier lukkede Børsens Nyhedsmagasin, fordi det ikke levede op til koncernens profitkrav.

Selvom også Berlingske Tidendes ejere, norske Orkla, har meddelt, at det forventer en forrentning på 15 procent om året af sin investering, er vi på vore breddegrader endnu ikke rigtig vandt til, at ejere af aviser, magasiner og bogforlag har lige så store krav om afkast som dem, der kendetegner andre brancher.

For amerikanske André Schiffrin er den danske udvikling ikke spor overraskende. Med udgangspunkt i den forlagsbranche, han er født ind i og kender som sin egen bukselomme, beretter den erfarne publicist om et farvand, bøgernes, hvor mangfoldighed og artsrigdom gennem de sidste tyve år er blevet hajernes domæne.

Det gør han med udgangspunkt i sin egen personlige historie som redaktør og forlægger gennem fyrre år. Schiffrin, der er født i USA af forældre, der indvandrede fra Rusland, er blevet kaldt dommedagsprofet, men hvis der er noget, den noble mand ikke begiver sig af med, er det at spå om fremtiden.

Han taler af erfaring. Han belyser sin voldsomme frygt for, at forlæggeri forstået som et bidrag til det, han selv omtaler som public service-virksomhed, skal uddø, med utallige eksempler.


Den dybere pointe i Schiffrins vigtige beretning er, at bogmediet er truet på livet i dets vigtige rolle som fødselshjælper og formidler af vigtige ideer og tanker om samfundets indretning.

Han viser, hvordan ambitiøse forlæggere, der både ønskede at tjene penge og betragtede det som en pligt, ja en indre motivation at tjene almenvellet, i det tyvende århundrede spillede en afgørende rolle i den intellektuelle fødekæde, som det er afgørende for ethvert samfund bestandigt at styrke.

Forlæggere, som opmuntrede deres forfattere til at holde ud, gav dem forskud gennem flere tiår, før der endelig kom en bog ud af anstrengelserne. Nogle gange en bog som blev glemt, men også bøger med styrke til at ændre historiens gang, fordi de tilbød et nyt syn på vigtige forhold:

Fra 'Onkel Toms hytte', der i løbet af udgivelsesåret solgte 300.000 eksemplarer (svarende til seks millioner i dag!) og var med til at ændre folks holdning til slaveriet, til vor tids 'Galskabens historie i oplysningens tidsalder' af franske Michel Foucault (der ændrede vort syn på psykiatrien, red.).

Schiffrin, hvis far var med til at grundlægge det hæderkronede forlag Pantheon, har prøvet det hele: at udgive bøger, der ramte ved siden af, og bøger, der blev klassikere og opinionsdannende for en generation. Han har arbejdet på USA's mest velrenommerede forlag - og han har prøvet at blive fyret, opkøbt og miskrediteret, fordi nye ejere, med et helt nyt syn på det at udgive bøger, kom til.

De bedste af fortidens forlæggere var indstillet på, at selv de bedste bøger måske først ville blive overskudsgivende efter en årrække. De forventede ikke, at den enkelte bog skulle give overskud, men anlagde et helhedssyn på deres samlede udgivelseskatalog vel vidende, at nogle titler, måske en enkelt af dem, ville kunne tjene nok ind til at dække hullerne fra de andre.


Særligt de 'intellektuelt udfordrende bøger' har en hård tid i disse år, konstaterer Schiffrin. Mediemastodonterne, der har sat sig så tungt på de fleste bogforlag, satser primært på mainstream-udgivelser. De store forlag har forvredet den redaktionelle praksis ved at fratage redaktørerne magten til at afgøre, hvad der skal udgives, og i stedet overdrage den til redaktionspaneler, hvor marketingfolk og økonomer spiller en stor rolle.

Mange redaktører pålægges at fremlægge et resultatregnskab for hver enkelt bog. Resultatet er, at smalle - læs samfundskritiske - bøger frasorteres. Der satses på det sikre. På bøger om hus og have og mad og parforhold og roser og forfattere, der allerede har et navn.

»De store forlag er i det store og hele gået væk fra velargumenterede bøger til venstre for midten, som nu er nogle få uafhængige og alternative forlags gebet«. Resultatet er, at selve tænkningen om samfundet og om menneskers placering i det bliver mere og mere endimensionel.

»Lad mig gøre det her så klart som overhovedet muligt«, skriver Schiffrin. »Hvis bøger med små oplag forsvinder, vil der ikke være nogen fremtid. Kafkas første bog solgte i 800 eksemplarer. Brechts første værk kunne prale af 600. Hvad ville der være sket, hvis nogen havde besluttet, at det ikke var værd at udgive?«.

Schiffrins bog er i høj grad en bog om konsekvenserne af de store mediekonglomeraters opkomst. AOL Time Warner, Bertelsmann, Murdoch m.fl., og så er vi tilbage ved Bonniers og Orkla, men også ved ganske almindelige danske bogforlag og deres prioriteringer.

Schiffrins vægtige bog er en af den slags, man ærgrer sig over, at en mand som kulturminister Brian Mikkelsen aldrig vil komme til at læse. Bogen er uafviselig i sin argumentation for public service som det åbne samfunds salt - også på tv-området - men Schiffrin er desværre alt for vidende til, at det forekommer sandsynligt, at den ekspertsky minister og privatiseringspolitiker vil binde an med den. Synd for ham, synd for os.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu