Er der en genre, Klaus Rifbjerg behersker, er det - foruden det lyriske digt - novellen. Hans suveræne evne til at skabe stemning i prosa, hans absolutte gehør for replikker og hans sans for den korte teksts struktur har skænket det danske sprog en række langtidsholdbare, ja, mere end det, klassiske noveller. Her er en samling på tolv af de mindre kendte, og det er godt nok. Mere problematisk er indledningen og anledningen til dem, noget de to svenske kritikere selv benævner en studie. Jeg bilder mig ind, at jeg er liberal, når det gælder litterær analyse. For mig må folk i den branche gøre, hvad de vil - på én betingelse. At de siger, hvad det er, eller i hvert fald kunne sige det, hvis de fik pistolen for brystet. Det tvivler jeg på,at Lars Gustaf Andersson og Per Svenson kan. Deres fremgangsmåde er en art poststrukturalisme light, det der i gamle dage hed impressionisme og består i, at man siger, hvad der falder en ind, når det falder en ind. Novellerne har de valgt ud fra det princip, at »titlen skulle bestå af et enkelt navneord«. Dem er der i forfatterskabet mange flere end 12 af. Dog har de af ukendte grunde brudt princippet, for to af de tolv har andre typer titel. De fortæller så om disse tolv, en efter en. Sommetider genfortæller de. Sommetider taler de om novellernes »dethed« eller deres »selvhed«. Indimellem kommer der skemaer med streger og kolonner, men det orker de ikke i længden. De kommer også i tanke om mange andre forfattere. En længere sammenligning mellem en af Rifbjergs noveller og Strindbergs får denne overraskende konklusion: »Når det kommer til stykket, står Klaus Rifbjerg ikke tilbage for William Faulkner.« Jeg havde håbet at deres konklusion skulle oplyse mig om, hvad det egentlig er, de vil. Men nej. Den rummer et helt digt af Klaus Rifbjerg, et par vers af en ikke tidligere omtalt spansk digter, på spansk, samt den - rimelige - observation, at »de mennesker vi møder i Klaus Rifbjergs naturaliekabinet, er tegn for os selv«. Over halvdelen af bogen udgøres af Rifbjergs noveller. De fejler ikke noget.