Verdensfattigdommen bliver ikke mindre af hyppige hensigtserklæringer og løfter fra magtens kvinder og mænd. Det slår Ole Mølgård Andersen fast i bogen 'Farvel til fattigdommen?'. Og den næsten lakoniske konstatering kommer fra en forfatter, som ved, hvad han taler om. Han er tidligere topembedsmand i det danske udenrigsministeriums Sydgruppe og har på nærmeste hold fulgt den danske deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Bogens kvalitet er, at den tager disse magtens kvinder og mænd på ordet og konstaterer, at der er meget langt fra ord til handling. På millenniumtopmødet i New York i 2000 vedtog alverdens statschefer og regeringsledere, at de sammen ville arbejde for en halvering af ulandenes fattigdom frem mod år 2015. Bogen gennemgår punkt for punkt, hvordan det går med at nå dette mål, og det ser ikke lyst ud. Ulandsbistanden fra de rige lande svarer til godt en tiendedel af Nato-landenes samlede militærudgifter. Militærudgifterne stiger igen, mens størrelsen af udviklingsbistanden falder.
Verdenssamfundets hykleri
Lyt til artiklen
