Aviser fødes, lever og mange dør efter kortere eller længere tid. Avisens historie er for så vidt beskrevet, mens journalistikken, det der stod i dem, ikke på samme måde er blevet undersøgt og analyseret, hævder Ulrik Lehrmann i forordet til antologien 'Danske avistekster 1840-1920'. Årsagen skal, siger han, nok søges i det faktum, at journalister sjældent ser sig tilbage over skulderen, når de tager fat. Det gælder altid dagens begivenheder, ikke dem fra i går. Synspunktet er antageligt rigtigt for den politiske journalistiks og reportagejournalistikkens vedkommende, men det er ikke ganske korrekt, hvis man ser på den form for journalistik som anmeldelsen, især den litterære anmeldelse udgør. Den er faktisk blevet godt undersøgt. John Chr. Jørgensen havde selve 'anmelderiet' til analyse i sin disputats om emnet, og flere andre har behandlet denne avisgenre. Danske avistekster 1840-1920 begynder i det årti - 1840'erne - da den politiske debat bliver mere åben, selv om der stadig herskede censur. Efter Grundlovens indførelse dukker mange aviser op, og tonen bliver både friere og mere rå. Et eksempel på hvor rå og ondsindet en aviskampagne kunne være, er de medtagne eksempler fra kampagnen mod Grevinde Danner fra 1850'erne. Man bliver den dag i dag forstemt ved læsningen af nedrighederne.
Kendt for at kæle for sit Legeme
Lyt til artiklen
