Det går mod gråhed

Lyt til artiklen

»Hele verden er blevet ens« siger maleren Poul Anker Bech til Hanne-Vibeke Holst, der har besøgt sin barndoms Vendsyssel og spurgt kloge lokale folk ud om nordjysk identitet og samfundsudvikling. Og det er især grimheden, der breder sig, som var det termodynamikkens tredje lov, at alt, hvad der er autentisk med tiden skal erstattes af en discountudgave eller det, der er værre: det stik modsatte. Søtunge 'uden dikkedarer' serveret i Lønstrup kontra pizza hvor som helst. Kinopalæet, der er blevet til Netto. Hele Løkken omdannet til én stor pinball-maskine. Anchers Hus i Skagen underløbet af, at hvert eneste hus på landet bliver malet forlorent skagensgult. Men selv om udviklingen taget som helhed ikke er til fordel for yderområderne, er der alligevel de positive sider af globaliseringen, som f.eks. det nordjyske it-eventyr, i bogen repræsenteret ved Flextronics-direktøren Peter Hinrup i Pandrup. Og skønt Niels Hausgaard mener, at man i Nordjylland lider lige så meget under EU's 'centraliseringstrang' som man gør på Sicilien, må man vel regne de 'mange millioner' (viceborgmester Ole Albæk) i EU-støtte til Hirtshals til plussiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her