I fjerne tider, hvor gryntende barbarer slog pandeskallen ind på civiliserede romere, husede Europa en myriade af lokale sprog og dialekter. Det var den jordiske fuldendelse af Babelstårnet. Latin, græsk og oldbulgarsk var ganske vist bærende kultursprog blandt de adelige og gejstlige, men et par luftlag længere nede var tungemålene ét kaudervælsk. Dette brogede billede antog dog gradvist et mere ensartet mønster. I løbet af 1800-tallet fik nationalismen nemlig for alvor vind i sejlene, hvilket betød markante forandringer i synet på forestillingen om fællesskabet. Den geografiske forankring blev fastslået millimeternøjagtigt af kartografiske eksperter, statsmagten begyndte at inddrage borgerne mere aktivt, f.eks. gennem værnepligt, historiske myter, begivenheder og traditioner blev dyrket med patos, og idealet for den sproglige kommunikation blev et standardiseret rigsmål. En vigtig forudsætning for nationalismens opkomst og massive udbredelse var udviklingen af trykpressen. Det er i hvert fald - sat en anelse på spidsen - tesen i nationalismeforskeren Benedict Andersons moderne klassiker 'Imagined Communities' fra 1983. Den foreligger nu på dansk, oven i købet forsynet med en glimrende introduktion til bogens temaer ved Lars Jensen samt to nye kapitler.
Gutenbergs bidrag til nationalismen
Lyt til artiklen
