0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høvlspåner fra en bladsnedker

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han havde altid en rød strikket sweater på - der var hul på albuen. Skjorten hang ud over cowboybukserne. Det sparsomme hår strittede. Når det var aften i Politikens redaktionssekretariat var han i sit es - nu skulle der fanme laves avis. Han bøjede sit lange hylster ned over én, talte indtrængende om den historie, man var i gang med, og inden man vidste af det, var historien kandidat til forsiden (ofte, viste det sig, fordi han ikke havde bedre bud.)

Jan Cortzen var en inspirerende, altfavnende og knalddygtig bladsnedker på Politiken fra sidst i 60'erne til 1974, hvor han hensatte hele avisen i undren, da han meddelte, at nu ville han skifte til Børsen.

To år efter blev han så erhvervsavisens chefredaktør, og det ægteskab holdt i tyve år, til Cortzen selv trådte fra i 1996. For at skrive bøger. Om Mærsk Mc-Kinney Møller, om Legos stifter Godtfred Kirk Christiansen, om købmanden Herman Salling - og nu om sig selv.

Den gamle redaktør har netop udgivet bogen, 'De grå poter', om sit liv fra tiden som journalistelev i Struer, over kriminalreportage i Vejle, via Politiken og altså til Børsen, som helt naturligt fylder mest i disse journalisterindringer. For det er det, de er. Personlige historier fra et langt liv i pressens tjeneste.

Her får man - trods Cortzens centrale placering i mediebilledet i en årrække - ikke nye oplysninger om eller blot væsentlige nuancer føjet til samtidshistorien, om end det naturligvis er kuriøst at læse om Uffe Ellemann-Jensens korte tid som chefredaktør for Børsen (før Cortzen), bl.a. at han prøvede at få omtale af partiet Venstre fjernet som uvæsentlig for meningsdannelsen.


Titlen 'De grå poter' er forfatterens omskrivning af et gammelt journalistisk slangudtryk - at skrive med gyldne poter. Må det være denne anmelder tilladt at anføre, at denne omskrivning er blevet mere sigende, end den formentlig var ment. Bogen er nemlig desværre skæmmet af to ting, som den gamle redaktør, da han var ung, var allergisk over for hos andre: For lange tekster - og fejl.

'De grå poter' er på 264 sider og burde være redigeret ned med en tredjedel, dels ved udeladelser af ret ligegyldige personlige oplevelser, dels ved gennemskrivning af resten, især med fokus på Børsen-årene, som naturligvis for et bredt publikum bør være de mest interessante, om end Cortzen måske selv indirekte giver en forklaring på, hvorfor bogen ikke løfter sig over anekdote- planet:

Han er en flink mand, så flink, at da han opdager, at fagbevægelsens top bor på samme luksushotel i Brasilien som han, lukker journalisten sig inde i høflighed. Han skriver ikke historien - og praler endda af det ved et senere møde med en af deltagerne, SiDs daværende formand, Hardy Hansen.


I det hele taget viser bogen, at Jan Cortzen er en venlig mand, der stiller op, når erhvervslivets spidser ringer. Og det sker tit, når de er utilfredse med Børsens behandling af deres virksomheder. Nogen får - efter Cortzens egen beskrivelse - klar besked, mens andre må have opfattet møderne med Børsens chefredaktør, som om de havde direkte adgang til spalterne.

En strammere redigering af 'De grå poter' ville også have fjernet de fejl, der skæmmer - f.eks. to forskellige årstal for Anker Jørgensens regeringsdannelse først i 80'erne - og guddødme fejl i Cortzens egen biografi på omslaget, hvor han først bliver chefredaktør i 1978.

Den var vi aldrig sluppet af sted med, gamle dreng, da du sad dér i din hullede røde trøje og lærte os journalistikkens grundtrin. Om igen til andet oplag ...

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement