Er køn overhovedet en god idé?«. Det er sgu da et spørgsmål, man kommer i godt humør af. Spørgsmålet stilles i antologien 'Maskuliniteter - køn og kunst', kvinden, der spørger, hedder Lilian Munk Rösing, er bl.a. litteraturkritiker ved Information og altså en af bogens syv bidragsydere. Det underholdende ved spørgsmålet er naturligvis forestillingen om, at muligheden for at vælge og dermed også fravælge idéen køn rent faktisk foreligger. Tænk, hvis vi kunne, tænk, hvis vi ville fravælge det pokkers køn ... tankens konsekvenser er på én gang så vilde og så fantasiforladte, at samtlige nulevende kønsdebattanter med bare et eller andet mellem ørerne (og benene) må forenes om i hvert fald dette ene udgangspunkt: Idéen køn er god nok. Men så stopper enigheden og den gode stemning også. Når det kommer til kunsten - civilisationens ansigt udadtil - er kønnet det store problem. Den store inspiration og den tunge bagage. Kønnet ligger hele tiden på lur men hvorfor - og hvor dælen kommer det fra?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























