Fanget mellem magten og livet

Ninka og Jens Otto Krag 30.11 1972. Foto: Polfoto
Ninka og Jens Otto Krag 30.11 1972. Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

I fyrre år har journalisten Ninka interviewet fremtrædende danske politikere - og nu er de bedste interview samlet i en bog. Fungerer det? Bestemt. Der er ikke blot tale om en ydre rejse tilbage i dansk historie, men også om en rejse ind under huden på mennesker med magt. Modellen er den kronologiske, først Aksel Larsen, så Erik Eriksen, Krag, Niels Matthiasen osv., og det slår hurtigt én, hvor meget Ninkas stil adskiller sig fra moderne politikerinterview. Stilen er mere sludrende og uformel og med hyppige spring fra politiske emner til private. Således er det helt naturligt for Ninka at afbryde den radikale Karl Skytte midt i hans udredning om radikalismens væsen med et: »Vil man aldrig opleve at se Dem i jaket?«. Men sådanne spring er hverken udtryk for smalltalk eller spredt fægtning. Slet ikke. Ninka ved, hvor hun vil hen. Hun vil ind under den brynje, som politikere er gode til at trække op foran sig. Og det kommer hun som oftest også. I langt de fleste tilfælde får hun interviewofrene til at løsne slipseknuden, lægge attachemappen fra sig og slappe helt af. Da hun interviewer Krag i et fly efter hans tilbagetræden fra magten, sker det sidste endda på en meget synlig måde. Han falder i søvn og »med største selvfølgelighed griber han en skatteborgers hånd, nemlig min. Jeg blir forlegen. Jeg har aldrig holdt en statsminister i hånden. Skal man rive sin egen hånd retmæssigt til sig i stedet for at lade den ekspropriere?«, spørger Ninka.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her