Pave Paul VI tilkaldte i 1970'erne Daniel Wildenstein. Han er tredje generation i et dynasti af kunsthandlere, der har forsynet alverdens samlere og museer med den vestlige kunsts absolutte topskatte. Han måtte være manden, der kunne realisere nogle af Vatikanets enorme kunstskatte, mente paven. Han var naget af dårlig samvittighed over at besidde så ekstreme formuer, mens fattigdom og sult slog mennesker ihjel i hobetal i den tredje verden. Daniel Wildenstein var som jøde forundret over at blive tilkaldt (paven bedyrede med et smil, at han skam ikke var antisemit), men Daniel fik sit livs chok, da han hørte, hvad pavens intention var: at sælge alle tiders måske skønneste kunstværk, Michelangelos marmorskulptur Pietà med den døde Kristus, der hviler i den sørgende Marias arme. Wildenstein nægtede pure og sagde til paven: »Det er et værk, som tihører menneskehedens arvegods, det hører til inden for Peterskirkens mure«. Paven var ærgerlig, men satte pris på hans åbenmundethed. »Kan De forestille Dem det. En jøde, der sælger Pietà? Jeg ville jo blive korsfæstet!«. I stedet foreslog han paven en række rejseudstillinger med Vatikanets skatte. Det ville være en bedre måde at skaffe penge på til de sultende. Desværre døde paven, inden udstillingerne blev en realitet.
Marskandiser for paven
Lyt til artiklen
