En af de mestgruopvækkende scener i Francis Ford Coppolas film 'Dommedag nu' er, da kaptajn Willard, spillet af Martin Sheen, nærmer sig den legendariske oberst Kurtz' tilholdssted og sejler fordi pæl efter pæl dekoreret med afskårne menneskehoveder. Da ved Willard - og vi andre - at han er kommet langt forbi civilisationens yderste grænse, der hvor alt bryder sammen, og mørket hersker. Scenen, og det øvrige plot, er som bekendt taget fra Joseph Conrads mesterværk 'Mørkets hjerte', der udspiller sig i Congo under kong Leopolds styre i slutningen af 1800-tallet. Indtil nu har i al fald undertegnede dog altid forstået scenen som symbolet på det ultimative moralske forfald, ikke som en historisk beretning om noget, der virkelig er sket. Det viser sig at være en fejl. I den amerikanske forfatter og journalist Adam Hochschilds blændende nye bog, 'Kong Leopolds arv', beretter han om en belgisk officer, Léon Rom, der i 1895 dekorerede blomsterbedet foran sit hus med 21 afskårne hoveder af indfødte. Hochschild mener derfor, at Rom muligvis var forbilledet for Conrads mr. Kurtz, men det virkeligt frygtelige er, at det lige så vel kunne være alle mulige andre. Godt nok var Léon Rom mere brutal end de fleste hvide i Congo, men han var på ingen måde exceptionel under kong Leopolds vanvittigt blodige regime. Et andet sted i bogen beretter Hochschild, hvordan en belgisk magistrat beordrede en gruppe børn, der havde grinet af en hvid mand, straffet med 25 piskeslag. Senere fortæller kvinder, hvordan de blev tvunget til at arbejde med ler presset op i skeden, og vi hører om mænd, der blev hængt i palmer og stegt levende for bagateller.