Denne lille bog hedder 'Bevidstheden'. Men man skal ikke ret langt ind i den, før man finder ud af, at den burde hedde Bevidsthedsfilosofi, som titelen på det første kapitel da også antyder. Og det er noget ganske andet. Forfatteren er en yngre filosof, bl.a. uddannet på New York University, og han serverer på bogens fyrre sider et effektivt rids af filosoffernes baksen med bevidstheden. Først Descartes' dualisme mellem krop og sjæl. Så behaviorismen: folks adfærd er den vigtigste nøgle til bevidstheden. Så fysikalismen: kun med en fysisk hjerne som vores kan man have bevidsthed. Så funktionalismen: ethvert system, der fungerer som en bevidsthed, er en, f.eks. en computer. Hver position præsenteres og afvises med gode argumenter. Ni sider før bogens afslutning indføres subjektiviteten, det at man som bevidst væsen oplever ting og føler sig bevidst - hvilket man som ikke-filosof skulle mene var ret centralt for selve bevidsthedsbegrebet. Desværre kan forfatteren ikke stille noget op med det subjektive, for vi er jo fysiske væsener, ikke sandt? Der er »ingen udsigt til, at vi nogensinde vil nå op på siden af en rigere begrebsliggørelse af verdens sammenstykning og forstå bevidsthedens natur«. »Vi aner simpelthen ikke, hvordan vi skal slå bro over den tilstedeværende afgrund mellem det mentale og det fysiske«.
Bevidsthedens problem
Lyt til artiklen
