Året var 1994, og Louisiana viste udstillingen Aratjara, som viste eksempler på aboriginal kunst. Jeg husker det bedst som en hel bunke prikker på lærreder, som jeg ikke forstod en pløk af. Da år 2000 for mig bød på en rejse til Australien, håbede jeg på, at jeg kunne få opklaret mystikken omkring det fantastiske ved de aboriginale malerier. Men til trods for, at man i Sydney afholdt en kolossal manifestagtig udstilling over alverdens forskellige retninger inden for aboriginal kunst, så forblev det en fremmed og temmelig uforståelig verden, også efter en del bladren i forskellige mindre gode bøger om den aboriginale kunst. Tilbage i Danmark kom 'åbenbaringen' i form af cand.mag. Hanne Baches fortræffelige bog 'Australsk aboriginal kunst og kultur'. Sjældent har jeg fået svar på så mange spørgsmål, og sjældent er jeg stødt på et værk, der både holder den kritiske distance og samtidig formår at vise stor sympati for den aboriginale befolkning. Med de grundige forklaringer i hånden blev det muligt at forstå, hvorfor den aboriginale kunst er noget særligt. Desuden er hele billedsiden fantastisk.
Læs og forstå
Lyt til artiklen
