I sin nye bog 'One Market Under God' undersøger historikeren Thomas Frank den fredhellighed, som op gennem 1990erne blev de frie markedsmekanismer til del. Det var tiåret for the New Economy, den nye økonomi der red på nye teknologier og et tilsyneladende endeløst boomende aktiemarked. Bogens centrale argument er, at det lykkedes for den Nye Økonomis ideologer at fremstille de frie markedskræfter som et klimaks for selve den demokratiske idé. Derfor den nye økonomis uanfægtede, ideologiske succes. Blandt andet ved at adoptere venstre-populismens retorik fra 1930ernes og 1960ernes kultur- og klassekampe kunne nordamerikanske markedsideologer postulere et dereguleret marked som en særlig folkelig økonomi. Øget produktivitet og økonomisk vækst blev fremført som selve folkerøstens talerør. Den nye økonomi var simpelthen History moving down the tracks med menigmand ved roret. Det er det, Frank kalder markedspopulisme. Han skriver bl.a.: »Ud over at være medier for udveksling, var markeder (i 90erne) medier for konsensus. Markederne udtrykte den folkelige vilje mere artikuleret og mere meningsfuldt end valgene gjorde. Markederne tildelte demokratisk legitimitet, markederne var den lille mands ven, markederne gjorde op med de opblæste og de storsnudede, markederne gav os hvad vi ville have, markederne passede på vores interesser«. Vi lærte i 90erne at acceptere markedets logik som en funktionel ækvivalent til demokratiet.
Guds eget marked
Lyt til artiklen
