0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bliver enhver salig i sin tro?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ja, enhver bliver salig i sin tro, men al tro mødes i samme uudsigelige forsvindingspunkt, det ultimativt Virkelige, som er mødestedet for alle religioner, siger den prominente engelske religionsteolog John Hick (f. 1922) i sit brillante alderdomsværk, skrevet for den almindelige læser, kort sagt et pædagogisk mesterstykke.

Hick befinder sig i et filosofisk miljø, der er domineret af analytisk filosofi med sine tre centre: logik, empiri og sprog. Al metafysik forkastes, men efter nogle magre år i 1900-tallets første halvdel, hvor man kun havde blik for ét alternativ: logik eller empiri, har etik og religion igen fået en vis interesse i kølvandet af Wittgensteins sprogfilosofi. Sådan set har religion i det mindste en emotionel og social mening.

Hick forbinder primært religion med kognitiv mening. Alle uden undtagelse har jo en tro, en kolossal ikke-viden, som navnlig buddhismen står ved. Hick vender skytset mod naturalismen, som hævder, at livet er en tilfældig affære i et univers uden mening, en slags kulturradikal humanisme, som udelukker det overnaturlige, ofte på en totalt naiv og ureflekteret måde.

Naturalismen er, siger Hick, god for de stærke, der kan klare sig, men en dårlig nyhed for de svage, som rammes af uigenkaldelig ondskab. Naturalister lever i et nådesløst univers.


Kritisk realisme er Hicks egen position. Han anser striden mellem videnskab og religion for at være forfejlet. Virkeligheden har i kraft af sine mange gåder, socialt, kosmisk og menneskeligt, vinduer ud til en transcendent virkelighed, som frit kan tolkes enten naturalistisk eller religiøst.

Religionspluralisme er sagen, eftersom de store verdensreligioner hver især kun er ét perspektiv på det Virkelige, det uudsigeligt eller transkategoriale, som i vest hedder Gud og i øst Brahman, Atman osv. Synden i vest svarer til falsk bevidsthed i øst.

Kriteriet på sandhed er, om det Virkelige forvandler det enkelte menneske vedvarende. Kun helgener er som forvandlede. Men målet for enhver er en »transformering af den naturlige selvcentrering til en gencentrering i Gud, det Virkelige, det Ultimative«.

En stor del af Hicks bog er viet malende skildringer af gencentrerede mystikere, profane såsom Gandhi, religiøse såsom Julian af Norwich.

Der findes et liv efter døden, siger Hick, ja flere liv, hvor egoet dør og et kollektivt selv vokser i godhed, således at al lidelse forsvinder som midlertidige hændelser i en lang proces. Hick har ved anden lejlighed skrevet 500 sider herom og hylder en kosmisk optimisme, kærlighedens og medfølelsens ultimative sejr som kulminationen af al religion.

Jeg tror, Hicks værk vil appellere til mange såkaldte almindelige læsere herhjemme, fordi han går ud fra en livsforståelse, der er fælles for sekulariserede lande som England og Danmark. Det er nok et for snævert valg, Hick arbejder med - naturalisme eller den femte åndelige dimension ud over rummets tre og tidens ene dimension.

Han har en vis hang til at reducere religion til etik, eksemplet er Gandhi, men regner dog også med en mere kontemplativ udgave, eksemplet er Nyanaponika Mahathera.

Hicks religiøse refleksioner rager højt op, lærerig læsning for alle, også for de naive nyreligiøse og kulturradikale.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce