Jelly Roll Morton hævdede hårdnakket, at han havde skabt den. Nick LaRocca var lige så overbevist om sin rolle som ophavsmand. Og var det overhovedet i New Orleans, at den blev født, eller sivede dens ingredienser bare dertil stille og roligt for at smelte sammen til den musikform, vi nu i snart et århundrede har kendt som jazz? Hvorom alting er, så er den her i hvert fald og har gennem det tyvende århundrede sat sit eftertrykkelige præg på både kunst og underholdning inden for et bredt spektrum af udtryksformer. At kornetisten Buddy Bolden skulle have indspillet ved århundredeskiftets begyndelse må vel regnes blandt jazzens fascinerende myter, men jazzplader har dog været kendt siden 1917, da det hvide Original Dixieland Jazz Band havde vakt tilstrækkelig med pirrende furore, til at et pladeselskab kunne se det profitable i at gøre deres ikke videre originale musik tilgængelig for menigmand. Hvor mange jazzplader er der så udkommet siden da? Alt, alt for mange, er der sikkert dem, der vil hævde. Og jeg må indrømme, at når man samtidig betænker, at jazzen kaldes smal, nichemusik og hvad ved jeg, er bare det udvalg, de to engelske skribenter Richard Cook og Brian Morton omtaler og vurderer, fuldstændig overvældende. Med i gennemsnit en halv snes omtalte cd'er per side når vi op på ca. 16.000 cd'er, som de to har lyttet sig igennem og givet en vurdering af. Et tal som næsten kan få en ellers hårdfør anmelder til at gå i knæ. Ikke overraskende er det navne som Louis Armstrong, Duke Ellington, Count Basie, Miles Davis, Oscar Peterson, Ella Fitzgerald, Charlie Parker og Stan Getz der fylder specielt godt i landskabet. Men uden at tilnærmelsesvis alle deres udgivelser er medtaget, kommer forfatterne godt omkring, også hvad angår kunstnere uden for det amerikanske. Blandt vore egne finder vi således bl.a. Jesper Thilo, Jan Kaspersen, Pierre Dørge, Papa Bue, Henrik Johansen, brødrene Doky, John Tchicai og Svend Asmussen. At sidstnævnte kaldes 'urimeligt underrepræsenteret m.h.t. cd-udgivelser af ældre materiale' må bero på manglende kendskab til den cd-serie, som selskabet Music Mecca har udgivet.