Indskriften på Yves Saint Laurents gravsten er meget enkel: ’Fransk modeskaber’. Det er meget præcist. For den store modekonge levede, åndede og døde for sit arbejde, og han kompenserede for stribevis af nederlag uden for modehuset ved at blive en af de helt store inden for sit vanskelige fag. Men han var ikke noget godt menneske at dømme efter biografien med den sigende titel ’Saint Laurent. Mauvais garçon’ (’Saint Laurent. En skidt dreng’). Den er med fin timing udkommet lige op til den igangværende parisiske modeuge, hvor Yves Saint Laurent i mange år var den løfterige prins og siden den ukronede konge. En af hans mange muser, Betty Catroux, udtrykker det på denne måde over for bogens forfatter, Marie-Dominique Lelièvre: »Yves Saint Laurent havde ingen venner. Han elskede ingen. Han var ikke tæt på nogen«. Succes og depressioner Dette og andre udsagn har fremkaldt vrede reaktioner fra Yves Saint Laurents mangeårige samlever, forretningsmanden Pierre Bergé, der kalder bogen et ’sammenskrab’ af rygter og anekdoter. Han har nægtet at deltage – blandt andet for ikke at udstille Yves Saint Laurent, der døde som 71-årig i 2008. I flere år levede Yves Saint Laurent helt isoleret, og modeskaberen gik langsomt til grunde i misbrug af alkohol og narko. Men myten lever videre. Da Pierre Bergé sidste år solgte parrets store samling af kunst og møbler ved en auktion i selveste Grand Palais i Paris, blev salget et tilløbsstykke, der tiltrak medier fra hele verden, og tilstrømningen var større end til flere af de udstillinger, Grand Palais normalt er rammen om.
LÆS OGSÅ Død modeskaber tjener mere end Jacko og Elvis
Omsætningen var også exceptionel: Boet blev solgt for 373 millioner euro – godt 2,8 milliarder kroner. Salget ryddede avisernes forsider, og nu skaber bogen om Yves Saint Laurent altså debat. Forfatteren Marie-Dominique Lelièvre leverer nemlig varen i form af en veldokumenteret bog med solide kilder og en skånselsløs beskrivelse af det parisiske mode- og kunstnermiljø fra begyndelsen af 1960’erne til op i 1980’erne. Ekstremt lavt selvværd Den barske verden blev den store modeskabers skæbne, selv om det ellers begyndte godt for Yves Saint Laurent, der blev født i 1936 i Oran i Algeriet som søn af en velstående fransk familie. Familien accepterede også sønnens homoseksualitet, hvilket var sjældent på den tid. Men han accepterede den aldrig selv, og i det hele taget var hans selvtillid og selvværd ekstremt lav på trods af, at han udadtil gik fra den ene succes til anden. For efter kun to år som ansat i Christian Diors modehus blev Yves Saint Laurent som 21-årig husets chef ved Diors død i 1957. Hans første kollektion med navnet ’Trapeze’ vakte opsigt, men allerede året efter gik det galt. Efter kun 20 dages militærtjeneste, der blev afbrudt af flere nervøse sammenbrud og depressioner, opdagede han ved tilbagekomsten til Paris, at han ikke længere var chef for Dior. »Vi slap af med ham ved at sende ham til militæret«, indrømmer hans efterfølger som Dior-direktør, Marc Bohan, i bogen. Manden bag Saint Laurent Forklaringen kan være, at Yves Saint Laurent hurtigt viste sig at være uegnet til at lede en virksomhed med over 1.400 ansatte, og der var ikke enighed om hans talent. Efter denne nedtur blev Yves Saint Laurent i bogstaveligste forstand samlet op af manden, der fulgte ham resten af sit liv, Pierre Bergé. Bergés største styrke var et enormt netværk blandt kunstnere, pressefolk og industrifolk, som søgte efter en utraditionel investering.
