»Han var en kedelig mand, og faktisk var hans brutalitet det mest interessante ved ham«, skriver Ilse M. Haugaard i sin – hvad skal man kalde den, selvbiografi, hævntogt, reportage fra Helvede?
’Han’ er en mand, hun var gift med i syv år, hvor han bankede hende gul og blå nogenlunde kontinuerligt. Derudover var han en dårlig og egoistisk elsker, nærig, reaktionær, alkoholiseret. Hans navn får vi ikke at vide. Men en stor kreds må kende ham, ligesom man kender hendes første mand, nu afdøde forfatter Ebbe Kløvedal Reich, som hun ganske vist kun kalder ved fornavn, men som er nem at gætte. Nydelig, golfspillende finansmand Selv er Ilse M. Haugaard en velanskrevet oversætter og forfatter, 66 år og med en større produktion af bøger for børn og unge bag sig, bl.a. en trilogi om børnehjemsbarnet Lise. Børnehjemsbarn er hun selv, efter alt for få trygge år hos en bedstemor, så behovet for tryghed er indlysende. Og det må vel være det, der i en voksen alder får hende til at satse på en fremtid med den nydelige, golfspillende finansmand med de kolde øjne og de hårde hænder. Hun er overlykkelig, da han siger ja til at gifte sig med hende – for det er faktisk hende, der frier og det endda efter, at han har banket hende første gang.
