Ny bog om Munch og Ibsen er indsigtsfuld og læseværdig

Dramaet om et maleri. Edvard Munch havde særlige grunde til at regne Henrik Ibsens 'Når vi døde vågner' (1899) for sit stykke. Her genkendte han nemlig spor af sine egne billeder, bl.a. 'Kvinden i tre stadier' (1893-95). Forskere har siden givet Munch ret, men er det nu også rigtigt, spørger den amerikanske forfatter Joan Templeton. Illustration fra bogen.
Dramaet om et maleri. Edvard Munch havde særlige grunde til at regne Henrik Ibsens 'Når vi døde vågner' (1899) for sit stykke. Her genkendte han nemlig spor af sine egne billeder, bl.a. 'Kvinden i tre stadier' (1893-95). Forskere har siden givet Munch ret, men er det nu også rigtigt, spørger den amerikanske forfatter Joan Templeton. Illustration fra bogen.
Lyt til artiklen

Henrik Ibsen havde spændende øjne.

Det venstre øje stod helt åbent, mens det højre gjorde sig smalt. Som om det ene øje, halvsovende, reflekterede, mens det andet var knivskarpt: fyldt med intens liv og styrke. »Et uforglemmeligt blik! Det er kun Edvard Munch, der har været i stand til at indfange netop det«, sagde den franske iscenesætter Lugné-Poë, på hvis symbolistiske Théâtre de l’Oeuvre flere af Ibsens stykker blev introduceret i 1890’ernes Paris . Det første portræt I 1897 tegnede Munch programmet til opsætningen i Paris af Ibsens næsten nyskrevne stykke ’John Gabriel Borkman’. Munch valgte ikke at illustrere stykket, men så meget mere at tegne dramatikeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her