Næppe nogen politiker i nyere tid har arbejdet så ihærdigt på at præge sit umiddelbare eftermæle som Svend Auken. Senest illustreret under Socialdemokraternes kongres, da Politiken bragte Aukens politiske testamente i form af to Kroniker. Nu er der mere nyt fra dødsboet, og kynikere vil få skyts til en beskrivelse af den socialdemokratiske parlamentariker som besat af tanken om at få det sidste ord – endog fra det hinsides. Kynismen holder bare ikke længe, når man tager fat på journalist Hans Mortensens bog, der hæver sig langt over, hvad der ellers udgives af biografier og småsnakkende samtalebøger fra det politiske værksted i disse år. Vel er der tale om at tilrettelægge eftermælet – men det foregår på et niveau, hvor man skal være ualmindelig uinteresseret i politik for ikke at blive revet med, inspireret, udfordret eller forarget. Giftigheder pakket ind i komplimenter Det er for eksempel ikke hver dag, at Anker Jørgensen bliver udnævnt til den måske bedste statsminister, Danmark har haft. Auken gør ham langt større end både Krag og H.C. Hansen – især fordi Anker magtede at gennemføre nødvendige reformer stik imod sit eget bagland. Og vel er der masser af små giftigheder pakket ind i komplimenter – den slags var Svend Auken ukronet mester i.
FOTO Svend Aukens liv i billeder
Som når Auken kalder Mogens Lykketofts svendestykke, valgprogrammet ’Gang i 90’erne’ fra 1992 for »en plan, som ingen mennesker forstod, og ingen mennesker havde læst«.
