Pirater har været godt stof, siden Long John Silver spredte skræk og rædsel i Caribien.
På Somalias ørkenkyst har fattige, omstillingsparate og innovative fiskere udnyttet den omstændighed, at verdens vigtigste sejlrute passerer en kyst, hvor et stort skib med besætning kan tages til fange, uden at politiet kommer.
’Piratjagt’ er en sober bog om piraterne på Afrikas Horn.
Effektiv journalistik
De to danske journalister Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen blæser ikke deres egen historie om kattyggende vagter, maskingeværer og ørkenture op i kulørt Indiana Jones-format, men giver troværdige og stemningsskabende glimt af deres møde med piraterne, dagene på det danske krigsskib og oplevelserne med pirateriets ofre i Danmark og Somalia.
Bogen er effektiv journalistik, men den graver ikke dybere end en avisartikel.
Dens styrke er rundrejsen til pirateriets aktører.
Piratkongerne
I ni kapitler møder læseren den unge pirat i speedbåden, der bordede fragtskibet, piratkongen i et fængsel i Somalia, skibsrederen i Danmark, frømændene på det danske krigsskib, piraterne på anklagebænken i Kenya, gidslerne, bagmændene og til sidst piratenkerne i fiskerlejet på Afrikas Horn, hvor det hele begyndte.
Da den somaliske stat brød sammen i hungersnød og borgerkrig i 1991, lå den 3.000 km lange kyst ubeskyttet hen.
Fiskerne på kysten lærte hurtigt, at reglerne ikke gjaldt for udlændinge, der fiskede illegalt og dumpede gift i havet. Og de opdagede, at deres statsløse kyst kunne gøre dem rige som pirater.
Flere løsepenge end nødhjælp
I dag er der ifølge forfatterne omkring 1.500 aktive pirater i Somalia, mens der sidder omkring 1.000 pirater i fængsel verden over, de fleste overraskende nok i Somalia. I 2005 var den gennemsnitlige løsesum 150.000 dollar per skib.
I 2010 var den steget til 5,4 millioner dollar per skib, hvilket ifølge forfatterne gav piraterne en indtægt på 240 millioner dollar i 2010. Piraterne har fået mere i løsepenge, end USA har sendt til Somalia i nødhjælp, men piraterne har ikke doneret løsepengene til at hjælpe deres landsmænd i nød.
Verdenssamfundet anvendte i 2010 ifølge Stampe og Sørensen 60 milliarder kroner på at bekæmpe Somalias pirater. Heraf gik 9,5 milliarder kroner til de 29 internationale krigsskibe som patruljerer hele Det Indiske Ocean.
Det svarer til at patruljere Vesteuropa med et par politibiler, siger en frustreret officer på det danske krigsskib ’Esben Snare’.
Grundet menneskerettigheder, international jura og nationale interesser bliver tilfangetagne pirater sejlet hjem til Somalia og sat i land.
240 formodede pirater er sat fri fra de danske krigsskibe, mens kun 5 er blevet dømt. Med en lovændring kunne flere dømmes i Danmark, men politikerne ønsker ikke at have pirater i danske fængsler, fordi de efter udstået straf vil kunne søge om asyl.
Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen kommer ikke med noget bud på, hvordan pirateriet kan standses.
Den fredelige del
Udviklingen tyder på, at redernes selvforsvar, bl.a. med sikringsrum og bevæbnede vagter om bord på skibene, kan og vil blive besvaret af piraterne med bedre udstyr og større brutalitet.
Vi kan fortsætte med at bruge milliarder på vores flåde i Det Indiske Ocean, men det er stort set nyttesløst, hvis man skal tro bogen. Det underliggende budskab i ’Piratjagt’ er, at piraterne kun kan stoppes, ved at udviklingen på land fjerner piraternes fristeder.
Det er en skam, at Stampe og Sørensen ikke med ét ord omtaler den fredelige del af Somalia, som efter min mening er en del af løsningen. Somaliland, den tidligere engelske nordvestlige halvdel af Somalia, er en fungerende stat uden udenlandsk intervention, krig, hungersnød eller pirater. Formodentlig derfor hører vi aldrig om den i vores katastrofefikserede medier.
Befolkningen dør af sult
I det tidligere italienske Sydsomalia har Etiopien, støttet af USA, interveneret militært og fået FN til at anerkende en samling marionetter i Mogadishu som landets legitime regering, selv om de kun styrer nogle få dele af hovedstaden.
Resten af Sydsomalia kontrolleres af islamisterne, og her dør befolkningen af sult.
Hvis verdenssamfundet anerkendte Somaliland, ville det belønne befolkningen i nord for at have skabt forsoning og stabilitet og give magthaverne i resten af Somalia en interesse i fred og lovlige tilstande, i stedet for som nu at lade dem tjene penge på krig, hungersnød og pirateri.
By har smidt pirater ud
Piratjagten slutter i Eyl, fiskerlejet, der fik ry som pirathovedstad, dengang pirateriet startede i 1990’erne.
I dag siger Eyls borgmester, at piraterne kun har skabt dårlige ting. De smed om sig med penge, inflationen blæste gennem de små byer, fiskere, der sled på havet, var til grin, moral og sociale normer blev undermineret ,og de store penge forsvandt til bagmænd langt borte. Nu har byen smidt piraterne ud.
I en af bogens bedste passager møder vi tre piratenker, Fatuma, Iman og Sorer, som nu forsørger deres tilsammen 11 børn ved at drive en lille café. En god bog om pirater, der fortjener fire dødningehoveder med knogler over kors.
MØD PIRATERNE
FACEBOOK
fortsæt med at læse
