'Jeg tog fejl’, står der hen over siderne i den 59-årige historiker Jørgen Grimstrups bog, som er ét langt opgør med hans egen fortid som kommunist.
Den 22-årige Jørgen melder sig ind i DKP i 1974, og herefter står han lørdag efter lørdag foran supermarkedet med Land og Folk. Og tidligt om morgenen står han og fryser uden for en lokal industrivirksomhed i Gellerup-Brabrand med bladet Århus Ekko.
Jeg følte mig tit lidt latterlig, skriver Grimstrup om de mange gange han, studenten, ville gøre sig klog på, hvad arbejderne skulle mene politisk. Men latterlig eller ej – han stod der. I mange år.
Skrivestilen er en vekselvirkning mellem hans egne erfaringer med kommunismen og samfundsplanet. Og det virker.
Holdninger har konsekvenser
Man trækker på smilebåndet, når Jørgen Grimstrup refererer de Erasmus Montanus-agtige verbale kampe mellem tidens marxistiske skoler på universitetet, hvor man i ramme alvor debatterer bøger med titler som ’Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status’.
Hvad tænkte de dog på? Men at det hele ikke bare var en sjov, hyggelig intellektuel leg, som man kan smile af i dag, er Grimstrup pinligt bevidst om.
