Et børneperspektiv handler vel om at forstå børn? Vise medfølelse og så huske sin egen barndom – hvor svært kan det være?

Lige netop her ligger en af de store fejltagelser for mange voksne. De ’mener at vide’, hvad der er til barnets bedste, de har overblikket, sikkert også den gode vilje, de har indsigten og i den sidste ende også ansvaret, derfor bliver børneperspektivet for dem noget med at vise forståelse for barnets ønsker – men så ellers sætte dagsordenen selv. Hanne Warmings kloge og indsigtsfulde bog viser, hvor fejlagtig en sådan opfattelse er. Børn lever i en verden, der ikke er den samme som voksnes. De voksne kender dem – men står alligevel udenfor. De er bekendte – men fremmede.