0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vestens uanstændige slyngler

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I november 1967 blev konferencen 'Hjælp til genopbygningen af en nation' afholdt i Genève. Nationen, som havde hjælp behov, var Indonesien, repræsenteret af general Suhartos folk. Hjælperne var store vestlige virksomheder som General Motors, Siemens og Goodyear.

Ved åbningen af konferencen sagde initiativtageren, James Linen, direktør for Time Inc., at formålet var »at skabe et nyt samarbejde mellem privat kapitalisme og ulande til den frie verdens bedste«.

I løbet af tre dage skrev deltagerne derefter Indonesiens lovgivning for produktion, finansiering og investering om og fordelte østatens store rigdomme mellem sig. James Linen profeterede altså på det, vi i dag kalder økonomisk globalisering.

I det første af fire essays i 'The New Rulers of the World' dokumenterer John Pilger, australsk krigsreporter og 'investigative journalist', denne konferences dystre forhistorie.

I oktober 1965 havde Suharto taget magten ved et kup og begået et fortiet folkemord på sine kommunistiske modstandere. Støttet af især USA og England slog Suhartos tropper næsten en million af landets indbyggere ihjel.

I amerikanske medier blev kuppet omtalt som »et glimt af lys i Asien« og »den bedste nyhed for Vesten«. Og viljen til at hjælpe den nu venligtsindede nation var stor.

Resultatet blev Suhartos korrupte diktatur og det nye såkaldte samarbejde med Vesten, som systematisk tømte landet for værdi, samtidig med at Suharto fik 10 milliarder dollar til at forsvinde. Penge der var lånt af den internationale valutafond, IMF, og Verdensbanken. Essayet om Indonesiens postkoloniale historie hedder i øvrigt 'The Model Pupil' - Verdensbanken har senere kaldt Indonesien for sin mønsterelev.


Ifølge Pilger er Indonesien blot ét eksempel på, at den økonomiske globalisering og nu krigen mod terrorisme i realiteten er vestlig, statsstyret imperialisme. For staterne styrer stadig det globale marked, idet markedets såkaldte usynlige hånd er helt afhængig af det, Pilger kalder staternes jernnæve, og det er den militære trussel og lånevåbnet. Den afmægtige stat, som mange aktuelt begræder, er derfor en vildledende illusion.

I Pilgers optik er globaliseringen nemlig en fortsættelse af den kolonialistiske imperialisme med andre midler. Flere har på det seneste forfægtet den samme tese, og aktuelt gør Bush og Blair jo, hvad de kan for at realisere den. Det bør dog indvendes, at imperialismen nok snarere er en af flere globale udviklinger, og at den imperialistiske magt avler en modmagt, ingen stat kan kontrollere suverænt.

'The New Rulers of the World' er ikke Pilgers første forsøg på at dokumentere denne nye imperialisme og oplyse om dens virkemidler. I sine mange stærke dokumentarfilm og essays, som har givet ham to engelske Journalist Of The Year- og flere andre priser, har Pilger vedholdende vist os de krige og økonomiske urimeligheder, som vi i Vesten delvis lever af, og konfronteret os med kynismen i de (dobbelt)moralske sprogspil og den orwellske retorik, vi ofte retfærdiggør vores handlinger med.

'The New Rulers of the World' følger godt op med journalistik af høj klasse forsynet med 20 sider noter og indeks. Essayene er velskrevne og suverænt komponerede af interview, rejseskildring, historie og politisk analyse.

I to højaktuelle essays, 'Paying the Price' og 'The Great Game', dokumenterer Pilger krigene mod Saddam Hussein og terrorismen som aktuelle eksempler på imperialisme.

'Paying The Price' referer til Madeleine Albright, som sagde, at det var prisen værd, at en halv million irakiske børn døde af sanktionerne mod Irak. Pilger er derimod ikke i tvivl om, at prisen er alt for høj, og han fører stærke beviser for, at sanktionerne faktisk er et forbryderisk masseødelæggelsesvåben.


Det oprivende essay gør det svært at være uenig og nemt at tage afstand fra den Irakpolitik, USA og England har ført siden 1991. Tænk på flyveforbudszonerne, som de to lande har oprettet egenrådigt og flittigt bombet i. Men måske går Pilger alligevel for vidt, når han sammenligner Bush og Blair med kriminelle despoter og hævder, at forskellen alene er afstanden til gerningsstedet for deres forbrydelser og den overbevisning, hvormed de siger, at en forbrydelse er retfærdig, hvis de begår den. Døm selv.

'The Great Game' har titel efter Lord Curzon, britisk statholder i Indien, som så verdens lande som brikker i et stort parti skak om kolonimagternes dominans. Pilger ser krigen mod terrorisme som det seneste parti i dette fortsatte spil, og han introducerer fortræffeligt til den blodige politisk-økonomiske historie, som krigen er en fortsættelse af. Selv velorienterede læsere kan finde nye oplysninger her. Essayet er et rystende og overbevisende tillæg til anklageskriftet mod Vestens imperiale forvaltning af globaliseringen.

I det sidste essay 'The Chosen Ones' er Pilger tilbage i Australien, hvorfra han fortæller om aboriginernes tragiske historie og elendige nutidige vilkår. Også Australien har vist været en slyngelstat mod sine egne borgere.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu