»Ironi er indsigt i de andres begrænsning, selvironi i ens egen begrænsning, humor i menneskets begrænsning, ’for vi er alle svage’, som Grundtvig sagde«.
Sådan skrev den diskrete humorist Villy Sørensen i Brøndums Encyklopædi i 1994. Sørensen er den sidste af de fire forfattere, der står i centrum for Thomas Bredsdorffs studier i ’Ironiens pris’. Fire store ironikere – og et begreb. De tre øvrige er Ludvig Holberg, H.C. Andersen og Herman Bang. Sørensen praktiserede et begreb om ironi, der viste, at ironi er meget andet end et retorisk magtmiddel, man bruger til at rette mod andre og til at gøre sig til på andres bekostning.
