Eddike har vi kendt, så længe menneskene har drukket vin. Og vin, siger arkæologerne, har vi drukket, fra vi engang i tidernes morgen blev mennesker. Fra min barndom husker jeg brugen af eddike til tre ting: til forårskyllingens agurkesalat, til afkalkning af vandhane, og når nabokonen i sensommeren købte en femliters dunk hos købmanden til sin syltning. Siden er der sket meget. Der er kommet et utal af eddikevariationer på markedet. Ethvert supermarked med respekt for sig selv har mindst fem-seks forskellige slags eddiker på hylderne.

Ikke længere eddike-uland
Længe var Danmark et decideret eddike-uland. Vi kendte kun til lagereddike, den flade, intetsmagende vare, der var produceret på sukkerroer.
Men nu er eddike blevet in.

Og den allestedsnærværende og myreflittige Claus Meyer og hans eddikemester Andreas Harder er aktuelle med en bog om netop eddike.