Man siger, at al begyndelse er svær, noterer forfatteren til denne bog, men tilføjer: sværest er dog begyndelsen på nød og elendighed. Det er svært at vænne sig til lyden af geværsalver og de sønderrivende skrig, der følger efter. Men det gjorde hun. Det er svært at tørste første gang og anden gang og tredje gang. Men man vænner sig til det med tiden.
Man lærer efterhånden at vente i dagevis bunket sammen med tusinder af andre på banegårde og siden at ånde den kvælende luft i overfyldte kreaturvogne og at se små børn gå næsten nøgne omkring i sneen med bare fødder. Efter tredje eller fjerde gang man ser det, er det ikke længere det samme som første gang.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























