Det var snarere som om alle bøgerne på mystisk vis var skrevet direkte til mig og jeg var den eneste læser fordi jeg havde brug for dem«, skriver Per Petterson i forordet til ’Månen over porten’.
Allerede her har han mig med et fast tag i krebsen. For lige præcis sådan har jeg jo også haft det. Har det faktisk stadigvæk sådan og mærker fra samme øjeblik, jeg begynder at læse denne essaysamling med undertitlen ’Litterært og personligt’, at ’Månen over porten’ er sådan en særlig bog skrevet direkte til mig. Selvfølgelig og forhåbentlig også til en masse andre, der har det på samme måde! Men Per Pettersons introduktioner til en række afgørende møder med bøger i hans liv som forslugen læser og som møjsomt tilkæmpet forfatter er på mærkværdig måde som at se afgørende facetter af mit eget læseliv i teksternes spejl. Læseplanens opdagelsesrejse Opvæksten i det ikke-akademiske hjem. Med faderens bogreol og den evigt læsende mor.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























