I disse år udkommer temanumre af psykologiske fagtidsskrifter samt talrige bøger, der handler om spiritualitet, østlig tænkning og new age. Især begrebet mindfulness, der refererer til en intens tilstedeværelse i nuet koblet med en accept af tingene, som de er, har stor bevågenhed hos vestlige psykologer, der bl.a. bruger mindfulnessmeditation som stressreduktion, smertebehandling, reduktion af depressive tilbagefald.
Mindfulness indgår endvidere som en fast bestanddel af det, man kalder for ’tredje bølge’ i kognitiv terapi, som bl.a. tæller dialektisk adfærdsterapi og Acceptance Commitment Therapy (ACT), der er terapiretninger, som i stigende grad vinder indpas her i landet.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.





























