Sjovt nok: For få uger siden anmeldte vi en ny bog om krydderurter. Det var den helt store bog om krydderurter. Den var så grundig, at der ikke er brug for flere bøger om emnet i mange, mange år. Sådan en bog er ikke et bestillingsværk, men bliver til på grundlag af forfatterens passionerede optagethed af emnet.
LÆS OGSÅ 30 år gammel guide får begynderen godt på vej til Kierkegaard
Nu er der kommet en næsten magen til. En stor og grundig bog om et lige så begrænset emne, nemlig bær. Der var ca. 40 forskellige krydderurter – og nu er der 32 forskellige bær. For begge gruppers vedkommende er de nemme at dyrke og bruge i et køkken.
Vi behøver ikke 10 sider om ribs eller 20 om jordbær for at finde ud af det. En stor bog om bær er total, overflødig luksus.
Politikeren og professoren Alligevel er det en fornøjelse at bladre og læse, for Ritt Bjerregaard er lige så passioneret omkring frugt og bær, som Lene Tvedegaard er det omkring krydderurter. Hun ved også, hvad hun snakker om, fordi hun i mange år har dyrket dem selv. Desuden ved alle, at Ritt er et ualmindelig grundigt menneske, som ved, at alle aspekter af en sag skal belyses, inden der træffes beslutninger. Eller at alle aspekter af dyrkning og brug af bær skal med, når der laves en bog.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























