0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det bedste Angie-portræt

Fremragende forklaring af fænomenet Angela Merkel som produkt af den tyske revolution og kristen trosfrihed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er interessant, at Angela Merkel er en gåde for så mange tyskere.

For det siger noget om, hvor svært landet stadig har ved at forstå to centrale begreber i hendes biografi.

Det første er det tyske ord for omsving eller revolution, nemlig 'Wende'. Det andet er ordet frihed.

Det første kan hun takke sin politiske karriere for. Det andet sin politiske integritet.

Murens fald
Tyskerne har en sygelig mani med at oversætte alle fremmedord til deres eget germanske sprog.

Revolution, der egentlig betegner planeternes bane omkring Solen, fik sin moderne politiske betydning i 1600-tallet.

I Tyskland betegner 'Die Wende' den samfundsomvæltning, der førte til Murens fald i 1989, det østtyske diktaturs fald og den tyske genforening.

Tyskland har haft ikke mindre end fire store revolutioner i det 20. århundrede. Den seneste i 1989 var en af de gode og foreløbig vellykkede. De er ikke interesseret i flere.

Mental modstand
Takket være denne omvæltning frigjordes den politiske energi, der havde slumret i Angela Merkels sind. Hun var 35, da Muren faldt. Hun havde ikke været politisk aktiv i DDR, hun tjente sine penge som videnskabsmand med fysisk kemi som speciale.

Men fra sit præstehjem i Templin, en mindre provinsby 80 kilometer nord for Berlin, havde hun en ballast, der viste sig at være enhver politisk skoling overlegen. Det var hendes forståelse af ordet frihed. I Tyskland er dette ord historisk set snævert forbundet med begrebet trosfrihed.

I Gerd Langguths fremragende biografi over Angela Merkel udtrykker en af hendes lærere det helt præcist med disse ord: »Vi måtte indrette os med systemet, men forblive mennesker«.

Sådan virkede hendes far, Horst Kasner, der drev et præsteseminar i Templin, og som givetvis må betegnes som demokratisk socialist.

Af ham lærte datteren, at man kunne beholde sin tro, ikke mindst på sig selv, uden at skulle sætte sig op imod det kommunistiske diktatur. Man skal huske på, at alle, og i ganske særlig grad vesttyske politiske ledere, troede, at DDR og Sovjetimperiet ville vare evigt.

Modstanden måtte derfor være mental, ikke politisk, hvis man skulle overleve. »Uden mit hjem i Templin havde jeg ikke kunnet overleve socialismen, som jeg gjorde«, siger Merkel i dag.

Korruptionsskandaler
Langguths bog er en nøje beskrivelse af en østtysk tilværelse, som de færreste i dag kan forestille sig. Men den er også bogen om, hvorledes den tyske revolution ryddede bordet og gav magten til nye mennesker, der skulle og måtte skabe et nyt Tyskland. Merkel var en af dem.

I mangt og meget ligner revolutionen i 1989 sit franske forbillede 200 år tidligere. Det gamle regime hev sine egne med sig i faldet, mens nye, ubeskrevne blade fik deres livs chance og tog den. Merkel gik omgående ind i det østtyske opbrud i 1990.

Hun valgte en politisk side og endte hurtigt i det kristelige unionsparti CDU, hvis viceformand hun blev allerede i 1991, samme år, som hun fik sin første ministerpost i Helmut Kohls borgerlige regering. Inden der var gået ti år, havde hun været minister to gange og var blevet CDU's formand.

Det skyldes en enestående politisk begavelse og analytisk sans. Men det var aldrig sket, hvis ikke to politiske systemer var styrtet sammen omkring hende: det østtyske og det vesttyske. Østtyske politikere, der kunne have truet hende, faldt alle på deres forgiftede fortid i DDR-diktaturet.

Vesttyske politikere, og her taler vi om topledelsen i CDU og Kohl selv, faldt på korruptionsskandaler, der kunne trives, fordi Forbundsrepublikken i alt for høj grad måtte bestemme sig som modpol til DDR og den totalitære kommunisme. Merkel havde, takket være sit frihedsbegreb, ryggen fri. Og veg ikke tilbage for offentligt at erklære begge æraer for afgået ved døden.

Ønske om selvstændighed
Langguths 'Angela Merkel' er det hidtil bedste politiske portræt af den kvinde, der i morgen kan vinde valget til Forbundsdagen og blive landets første kvindelige kansler.

Det er en kritisk, akademisk og journalistisk fremlæggelse af et levnedsløb, og den slutter med en række analyser af, hvorledes vi kan fortolke denne enestående revolutionære karriere, der i høj grad, i alt for høj grad, bygger på Merkels kompromisløse ønske om at være selvstændig.

»Hvis Merkel en dag skulle falde ved eller for sin politik, vil det præcis være af den grund, at det ikke er lykkedes for hende at dele sit menneskebillede med andre«, konkluderer Langguth. Det ved vi mere om i morgen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu