Der har i de seneste år været lagt meget vægt på, at danske forskere skulle producere mere forskning, dvs. publicere mere i såkaldte internationalt anerkendte tidsskrifter. Det har bl.a. ført til, at man blandt forskere taler om at 'fyre en makro af', dvs. lave en standardartikel som kan varieres i detaljen og sendes af sted til forskellige tidsskrifter. Men det væsentlige er ikke mængden af publikationer, konkluderer dr.phil. Bo Jacobsen på baggrund af en undersøgelse af 250 forskere. Der skal fokuseres på forskningens kvalitet, ikke dens kvantitet. Og det kræver, at man tør tale åbent om, hvad god forskning er. Som psykolog og leder af Center for Forskning i Eksistens og Samfund på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet lægger han et psykologisk og socialt snit ned gennem dansk forskning. De interviewede forskere hører hjemme på netop 10 institutter på højere læreanstalter, og det giver ham anledning til at stille skarpt på forskningsmiljøet. Med medforfatterne Mikkel Bo Madsen og Claude Vincent identificerer han i bogen 'Danske forskningsmiljøer' syv variable, der præger et godt forskningsmiljø: fællesskab, et positivt syn på forskelle forskerne imellem, gensidig accept, en positiv grundstemning, høj produktivitet, høj forskningskvalitet og høje forventninger til forskerne. Som det ses blandes 'bløde' og 'hårde' faktorer. Er noget så flygtigt som instituttets grundstemning virkelig relevant for forskningen? Ja, 70 pct. af de interviewede forskere angiver i hvert fald at blive påvirket i deres forskningsaktivitet af grundstemningen på deres arbejdsplads. Dér hvor forskerne har det godt med kollegerne, er de tilsyneladende også mest produktive.