Opgør med faderen, opgør med moderen, opgør med søsteren og så det stædige og stadige opgør med alt og alle fra de klodsede skoleår til den sidste smertelige dødskamp. Henrik Stangerup var skiftevis Don Quixote og Cyrano de Bergerac. Eller endog Ivanhoe, i det øjeblik han som 40-årig forelsker sig i den 20-årige jødiske Monica Ritterband, som han flamboyant kalder for sit livs Rebecca. Rejsende igennem sin bane med et veritabelt katalog over livshæmmende autoriteter, som han selv gerne kaldte for MAN. Et allestedsnærværende overjeg, Den Store Bastian, der både kunne hedde Mao og Stalin, men såmænd da også i ny og næ Martin Luther, den konverterede munk, som alene dræbte al saft og kraft i et Danmark, som i middelalderen var til billige badestuer og villige bordeller. Det er et meget spraglet og snakkende billede, vi får af Henrik Stangerup, forfatteren og filminstruktøren, som man sådan set godt kunne døbe opgørets teolog i Niels Martinovs underholdende biografi om hans liv fra fødsel til død. Meget kan man sige om denne livsfrise, og det vil jeg gøre om lidt, men der er sandelig tale om smæk for skillingerne og saftigt guf til husarerne.
Opgørets teolog
Lyt til artiklen
