Slægten Borgia var af spansk afstamning, men kom til at præge vigtige kapitler i den italienske renæssance, bl.a. i kraft af Borgia-paverne Calixtus den 3. (1455-1458) og Alexander den 6. (1492-1503), der navigerede i et politisk-religiøst landskab af teologi, kunst, krig, korruption og nepotisme – garneret med både kulørte og blodige skandaler.

Populærhistorikeren G.J. Meyer kaster et blik på kilder, myter og overleveret sladder og forsøger sig med en omfattende nuancering af århundreders tilsværtning af slægten, ikke mindst af Rodrigo, der blev den berygtede pave Alexander den 6. i en turbulent periode i slutningen af 1400-tallet.