Cirka sådan, som Uffe Elbæk har det med spelt, har jeg det med kaospiloter: Ikke stensikker på, hvad det er for nogle. Men jeg føler mig klogere efter at have læst denne samtalebog med kulturministeren, som på et tidspunkt læner sig ind over et bord og hvisker: »Jeg ved altså ikke, hvad det der spelt er! Jeg ser alle mulige overskrifter, speltmødre og sådan noget. Men hvad betyder det?«. LÆS OGSÅStatus på kulturens år 1 er ikke så munter Kort før har han modstræbende indrømmet, at når han om søndagen køber sig en chokoladebolle til morgenmad, så cykler han forbi Meyers bageri på Gammel Kongevej og hen til en almindelig bager.
Intervieweren Barbara Læssøe Stephensen truer med at anmelde ham til Margrethe Vestager for brud på den radikale partidisciplin, hvorpå han minsandten fremturer: »Ja, Jesus Kristus og Gourmetbagerne, dem kan man ikke udtale sig kritisk om«. Eneste med ridderkors Sådan er der så mange forsonende passager i den lille bog, som giver læseren en fornemmelse af nærvær og af faktisk at få noget at vide om kaospiloten, ministeren og manden Uffe Elbæk.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























