Lyt til artiklen
»Krig var altid værre, end jeg var i stand til at beskrive – altid. Og det var sikkert af ren selvopholdelsesdrift, at jeg forsøgte at skrive om tapperhed og anstændighed«. Sådan kommenterer den 50-årige Martha Gellhorn det udvalg af krigsreportager, hun samlede og udgav i 1959 under titlen ’Krigens ansigt’.
Hun var endnu aktiv og skulle siden dække andre krige, frem for alt Vietnamkrigen, der var eskalerende på trapperne, da bogen kom ud. På et tidspunkt, hvor hendes berømte eksmand, Ernest Hemingway, også var i live. Den forhadte husbond fra den nære fortid, som Martha omgav med fanatisk tavshed. Men som trods alt var med hende i flere af de krigssituationer, hun omtaler og beskriver her.
