Når jeg tænker på Jesper Langberg, tænker jeg på vaudevillen ’Erindrer De, det var i Kongens Have’ og alle de andre søde sange, som musicalen aldrig har kunnet skabe, kun efterligne.
Der er noget subtilt elegant over vaudevillen, det gode humør, den eksemplariske ironi, den uskyldige tro på, at livet vender sig til det bedste. Løjtnant von Buddinge er sympatisk bag sit brovtende og selvglade ydre, måske rigtig forelsket i Rikke, måske bedrøvet, da den kvikke student overvinder ham.
