Lyt til artiklen
Da onkel Lucius holdt op med at være hvid, inviterede mine forældre ham til middag. Han havde arbejdet som rejsende sælger i årtier og kun med mellemrum haft kontakt med sine søstre og med næstsøskendebørn, som så hvide nok ud til at kunne møde ham i hvide kvarterer. Så lod han sig pensionere, og hans pensionistkvarter var Negerland«.
Negerland! Det lyder ikke godt på nutidsdansk, og det lyder ikke meget bedre på amerikansk: Negroland. Det har da også været med nogen betænkelighed, at Margo Jefferson har valgt titel til sine erindringer. Men hun har i interviews fortalt, at hun ikke kunne andet, for det er præcis der, hun er vokset op som sort i det bedre borgerskab i Chicago, i Negerland.
